I sidste weekend var orkestret samlet på Mørke Skole, hvor vi havde besøg af nogle dygtige instruktører fra andre musikkorps. Målet var ny inspiration i de enkelte instrumentgrupper, hvor der hele lørdagen var undervisning på hold suppleret med sammenspil.
Lørdagen sluttede af med forskellige masterclass’, som gav både unge som gamle noget at tænke over.
Søndag sluttede orkesteret af med en forældrekoncert, hvor der blev vist frem hvad der var blevet arbejdet med i løbet af weekenden. De medlemmer som startede i sommers spillede her deres første koncert med publikum. De var rigtig stolte.

Vi vil rigtig gerne sige mange tak til alle instruktørerne, som valgte at bruge deres weekend sammen med os. I har været en stor inspiration for vores medlemmer. I har alle givet os meget ros, og det vil vi gerne sige tak for. Det motivere os blot til at blive endnu bedre.

Underviningen blev støttet med 10.000 kr. af Udviklingspuljen, Syddjurs Kommune. Støtten har været med til at sikre, at vi har kunne finde instruktører, som kunne udfordre vores medlemmer på netop deres niveau.

Rosenholm Tamburkorps siger mange tak for støtten. Den er uvurderlig for orkestrets musikalske udvikling.