Bestyrelsen har henover foråret været i dialog med en kommende hovedsponsor for Rosenholm Tamburkorps. Det er med stolthed i stemmen, at Bestyrelsen nu har muligheden for at kunne offentliggøre foreningens nye hovedsponsor, som også er den første i foreningens 25 års levetid.

Byd hjerteligt velkommen til Sparekassen Djursland!

Sparekassen Djursland er en lokal garantbank, som støtter flere andre i idræts- og fritidslivet, og derfor er Rosenholm Tamburkorps meget glade for at få dem med om bord. Sponsoratet indeholder 35.000 kr. over de kommende to år, altså 2016-17.

Bestyrelsen er meget glade for det store økonomiske bidrag, da det er en omkostningsrig affære at drive et frivilligt drevet musikorkester for børn og unge, da specielt instrumenter og uniformer er dyre i indkøb. Bestyrelsen glæder sig meget til det kommende samarbejde med Sparekassen Djursland. Sparekassen Djursland får derimod omtale i Rosenholm Tamburkorps’ medier og i forbindelse med orkestrets aktiviteter.